MARIE SKAALUM BLOCH

AUTORISERET PSYKOLOG, SPECIALIST I PSYKOTERAPI, SUPERVISORGODKENDT OG MBT TRAINER/UNDERVISER

PSYKOTERAPI, SUPERVISION OG UNDERVISNING

Velkommen til min psykologklinik, hvor jeg tilbyder psykoterapi i lokaler nær Aalborg centrum. Udover psykoterapeutisk behandling tilbyder jeg også supervision og undervisning til fagpersonale.

Oplever du, at angst, OCD eller stres begrænser dig fra at leve det liv, du ønsker dig, eller at det er vanskeligt at skabe eller fastholde nære langvarige relationer? Psykoterapi er den mest virksomme behandlingsmetode for en lang række psykiske vanskeligheder og symptomer og virker gennem en kombination af teknik og relationsarbejde.

For mig er det vigtigste, relationsarbejdet i psykoterapi, fordi forandring og udvikling forudsættes af den gode, tillidsfulde kontakt. Psykoterapi skal være hjælpsom og effektiv, og jeg tilbyder også individuelt tilrettet dataunderstøttet behandling, hvis du ønsker det, hvilket kan øge effekten og kvaliteten samt muliggøre for os begge at følge din udviklingsproces og sikre, at du får hjælp, med det der betyder noget for dig.

Du kan læse mere om mig, og det jeg tilbyder her på siden eller kontakte mig for at høre nærmere.

Jeg tager ikke imod henvisninger fra praktiserende læge, men kan til gengæld tilbyde en hurtig opstart.

MENTALISERING (MBT) TIL FAGPERSONALE

  • Egenterapi og Intervision

    Fagpersonale kan også have behov for rum for personlig udvikling, hvor de har mulighed for at se på egen mentalisering, samarbejdsevner og personlige temaer.

  • Supervision

    Supervisionopgaver med udgangspunkt i psykodynamisk og/eller mentaliseringsbaseret behandling tilbydes individuelt og i gruppe.

  • Undervisning

    Undervisningsopgaver i en lang række emner bl.a. indenfor psykoterapi, mentalisering, tilknytning og psykopatologi samt miljøterapi og supervision.

  • Samarbejde og bestyrelsesarbejde

    Det gode samarbejde om at udbrede viden om mentalisering og MBT i Danmark til gavn for klienter og fagpersonale.

Ny artikel ude om mentaliseringsbaseret supervision på døgnområdet:

Bloch, M. (2024). Mentalization-based supervision in environmental therapy: a guide to mentalizing chaos in residential care and inpatient treatment. Psychoanalytic Psychotherapy. (2024-03-12).

Supervision er essentielt for at bevare og udvikle på kvaliteten af miljøterapeutisk arbejde på bosteder, sengeafsnit og andre døgninstitutioner. Dette er den første artikel der beskriver teori og praktiske modeller og guides til at udføre mentaliserings-baseret supervision på dette område.

Mit håb og ønske er, at bidrage til dialogen, der kan føre til yderligere kvalitetssikring, metodeudvikling og forskning om supervision som selvstændig disciplin.