ANGST ELLER OCD?

Angst og OCD

Angst er en af vores primære følelser ligesom vrede, glæde etc. Angst er en naturlig reaktion på, at noget i verden , opleves som farligt eller truende. Angsten har den funktion, at vi reagerer hurtigt og kommer i sikkerhed. Angst er en del af vores sprog for sindet, uanset om det er normalt eller patologisk. Det hjælper os til at reagere på verden.

Problemet opstår hvis vi får lignende reaktioner i situationer, hvor der ikke reelt er fare på færde eller vi ikke kan håndtere den potentielle fare der er.

Den angst som vi taler om som lidelsesfuld og begrænsende, er altså den samme angst som vi alle har, men bare med forkert timing. Altså at den viser sig i vores tanker, følelser og handlinger på tidspunkter hvor der ikke er fare på færde og hvor den begrænser os fra at leve det liv vi ønsker os i stedet for at beskytte os mod fare.

Hvornår er det tid til at søge professionel hjælp for angst?

Når angsten begrænser ens liv og står i vejen for at få gode nye oplevelser med andre for at man selv kan klare livet som man ønsker det, men ikke føler at man kan ændre på det selv, så skal man række ud. Man kan starte med at række ud til sit netværk både for at få støtte, opbakning, overblik over hjælp og måske forsøg med at forstå og udfordre angsten, for at undersøge om man kan begynde forandringsprocessen med det samme. Men hvis det ikke er muligt eller tilstrækkeligt, så skal man række ud til professionelle.

Vil du høre mere?

Hvis du ønsker at høre mere om mine tanker om angst og angstbehandling kan du klikke på linket her og gennemse et interview, hvor jeg deler nogle af mine tanker om følgende:

  • Hvad er angst?

  • Hvornår er det tid til at søge professionel hjælp for angst

  • Hvordan og hvor længe ser et typisk behandlingsforløb ud

  • Hvilke metoder eller behandlinger har du som psykolog fundet mest effektive til at hjælpe mennesker med at håndtere deres angst?

  • Er der nogen specifikke livsstilsændringer, kostændringer eller motionsteknikker, der kan hjælpe med at reducere angstniveauet?

  • Hvordan kan man som pårørende bedst støtte en person, der lider af angst, i deres daglige liv?

  • Hvordan kan man bedst håndtere panikanfald og berolige en person under en episode?